Fugtopsugning i papiruld vs. mineraluld
Isolerer man med mineraluld kan man risikere at der sker en fugtophobning. Selv små skader i den dampspærre som beskytter mineralulden og deraf følgende fugtophobninger, kan føre til markant forringelse af isoleringsevnen og endog skader i byggeriet. Byggeskadefonden påpeger, at netop dette problem ligger til grund for langt de fleste skader.
Papirisolering derimod er som skabt til at håndtere den fugt som forekommer i byggeriet og selv store dyner af fygesne giver ikke anledning til problemer. Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt dette forhold nærmere, hvilket du kan læse mere om her.
Derudover sker der ikke ret meget med papiruldens isoleringsevne hvis den bliver fugtig. Det skyldes at fugten optages i cellevæggene, og der derfor stadig er stillestående luft både imellem og inden i de hule fibre.
Selv hvis Papirulden skulle blive både fugtig og varm, er den stadig godt beskyttet af imprægneringsmidlerne.
Imprægneringsmidler i Papiruld
Borsalte/Borpentahydrat & Ammoniumphosphat - Er det farligt?
De fleste isoleringsmaterialer, herunder papir- og mineraluld, er tilsat forskellige kemikalier. Papiruld er tilsat relativt få og uskadelige stoffer og er derfor også meget behageligt at arbejde med.
Der er tale om brand- og svampehæmmende mineralske salte, i form af 3% borarter og 8% uorganiske salte. Disse salte tilsættes i begrænsede mængder, ca. 50% af grænseværdierne. De borarter, der er indeholdt i Papirisoleringen, frigives ikke til omgivelserne, da borarter er svært opløselige og først fordamper ved meget høje temperaturer. Tilsætningsstofferne er af en sådan karakter, at materialet efter brug kan komposteres, så indgår borarterne igen i næringskredsløbet og figurerer her som jordforbedringsmiddel.
Borarter anvendes også i bl.a. væsker til øjenskylning, sårrens, konservering af madvarer og i visse tandpastaer og læbestifter.
Chemtox Miljørådgivning har undersøgt risiciene ved tilsætningsstoffer i papirisolering og konkluderer følgende: En isolatør, der blæser isolering løst op på et loft og dermed er i størst muligt berøring med papirisoleringen, ville skulle arbejde 7,5 time pr. dag, uden støvmaske, i hele 3 menneskeliv, før han ville ramme grænseværdierne, som stadig regnes for ubetydelige.
Man kan altså konkludere, at tilsætningen af borsalte til papirisolering ikke er sundhedsskadeligt for isolatøren og da papiruld ikke afgiver saltene igen, er det samtidig heller ikke sundhedsskadeligt for personer som bor/færdes i bygninger, der er isoleret med papiruld.
Nybyg & Boligbyggerier
Især indenfor de sidste 10 år er papirisolering blevet afprøvet i en række større byggerier, bl.a. i det store boligbyggeri Munksøgård ved Roskilde og i et omfattende "kvarter løft"-byggeri i Randers. Samtidig har flere offentlige instanser set fordelene ved anvendelse af papirisoleringen, når der skal energirenoveres i offentlige bygninger.