Hvad er papirisolering/papiruld​?

Papirisolering er lavet af granuleret genbrugspapir.

Historie

Globalt set har cellulosefibre været anvendt til isolering i mange år. I USA er produktet blevet anvendt siden 1904, og det første patent på fremstilling af isolering af genbrugspapir blev udtaget i England i 1893.

Industriel fremstilling i større målestok begyndte først i USA efter anden verdenskrig. Papiruld er et hyppigt anvendt isoleringsmateriale i mange europæiske lande, specielt i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor op mod 25% af boligmassen er isoleret med papirgranulat.

I Danmark og det øvrige Skandinavien har der stort set ikke været anvendt papirisolering før energikriserne i 1970’erne, men efterspørgslen på produktet har de senere år været stærkt stigende og flere og flere har fået øjnene op for papiruldens mange fordele.​

Papirisolering via indblæsning​

Papirisolering fås især i løsvægt og blæses ind i konstruktionen med dertil specialbyggede indblæsningsmaskiner. Herved opnås den rette densitet af det indblæste Papirisolering, hvorfor en manuel forarbejdning ikke er at anbefale. Fordelen ved at blæse Papirisolering ind i lukkede konstruktioner såsom hulmur, skråvægge eller etageadskillelse er, at der ikke opstår nogen kuldebroer, da der hverken er samlinger eller fraskæringer. Ved ledninger, faldstammer eller rørgennemføringer ved ældre boliger er der ofte meget bumkant på det anvendte tømmer, ved at blæse Papirisoleringen ind, udfyldes alle disse kuldebroer. Samtidig er det kun de faktisk anvendte kvadratmeter kunden betaler for, der betales ikke for spild eller fraskæringer, der alligevel ikke kan anvendes.​

Fugtopsugning i papiruld vs. mineraluld

Isolerer man med mineraluld kan man risikere at der sker en fugtophobning. Selv små skader i den dampspærre som beskytter mineralulden og deraf følgende fugtophobninger, kan føre til markant forringelse af isoleringsevnen og endog skader i byggeriet. Byggeskadefonden påpeger, at netop dette problem ligger til grund for langt de fleste skader.

Papirisolering derimod er som skabt til at håndtere den fugt som forekommer i byggeriet og selv store dyner af fygesne giver ikke anledning til problemer. Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt dette forhold nærmere, hvilket du kan læse mere om her

Derudover sker der ikke ret meget med papiruldens isoleringsevne hvis den bliver fugtig. Det skyldes at fugten optages i cellevæggene, og der derfor stadig er stillestående luft både imellem og inden i de hule fibre.

Selv hvis Papirulden skulle blive både fugtig og varm, er den stadig godt beskyttet af imprægneringsmidlerne.​

Imprægneringsmidler i Papiruld

Borsalte/Borpentahydrat & Ammoniumphosphat​ - Er det farligt?​​

De fleste isoleringsmaterialer, herunder papir- og mineraluld, er tilsat forskellige kemikalier. Papiruld er tilsat relativt få og uskadelige stoffer og er derfor også meget behageligt at arbejde med.

Der er tale om brand- og svampehæmmende mineralske salte, i form af 3% borarter og 8% uorganiske salte. Disse salte tilsættes i begrænsede mængder, ca. 50% af grænseværdierne. De borarter, der er indeholdt i Papirisoleringen, frigives ikke til omgivelserne, da borarter er svært opløselige og først fordamper ved meget høje temperaturer. Tilsætningsstofferne er af en sådan karakter, at materialet efter brug kan komposteres, så indgår borarterne igen i næringskredsløbet og figurerer her som jordforbedringsmiddel.

Borarter anvendes også i bl.a. væsker til øjenskylning, sårrens, konservering af madvarer og i visse tandpastaer og læbestifter.​

Chemtox Miljørådgivning har undersøgt risiciene ved tilsætningsstoffer i papirisolering og konkluderer følgende: En isolatør, der blæser isolering løst op på et loft og dermed er i størst muligt berøring med papirisoleringen, ville skulle arbejde 7,5 time pr. dag, uden støvmaske, i hele 3 menneskeliv, før han ville ramme grænseværdierne, som stadig regnes for ubetydelige.

​Man kan altså konkludere, at tilsætningen af borsalte til papirisolering ikke er sundhedsskadeligt for isolatøren og da papiruld ikke afgiver saltene igen, er det samtidig heller ikke sundhedsskadeligt for personer som bor/færdes i bygninger, der er isoleret med papiruld.

Nybyg & Boligbyggerier

Især indenfor de sidste 10 år er papirisolering blevet afprøvet i en række større byggerier, bl.a. i det store boligbyggeri Munksøgård ved Roskilde og i et omfattende "kvarter løft"-byggeri i Randers. Samtidig har flere offentlige instanser set fordelene ved anvendelse af papirisoleringen, når der skal energirenoveres i offentlige bygninger.​

​Gør det selv arbejde

Indblæsning af papirisolering er primært et job for professionelle isolatører, idet selv de mindste fejl kan nedsætte isoleringseffekten betragteligt.

Aros Isolering - har gennemgået både praktiske samt teoretiske kurser ved climacell® AG, for at blive autoriseret isolatør. Den bygherre, der har mod på selv at lære det, har dog mulighed for at købe Papiruld af os som gør-det-selv-produkt. Denne metode kan dog kun anvendes ved udlægning på åbne konstruktioner, da det kræver en del manuel forarbejdning af materialet, for at forbruget ikke bliver for stort. Papirisolering kan derimod sagtens anvendes i et med-byg koncept, idet bygherren selv kan montere beklædningslaget og herefter lade os tage vare om indblæsninge​n.

Her kan Papirisolering med fordel anvendes​:

Lær mere omkring gulvisolering​

Traditionelle værdier, moderne håndværk

✔︎ ​Vi er til at regne med

✔︎ Vi udfører et ordentligt stykke arbejde med professionalisme og ordentlighed

Kort om os

Vi fokuserer på isolering og efterisolering af hulmure, lofter m.m. med papiruld, et valg drevet af produktets mange fordele. Med stigende efterspørgsel i Danmark pga. højere energikrav, er investering i isolering en klog beslutning.

Kundeanmeldelser

Kontakt os

Aros Isolering ApS (afdeling Fyn)
​Åløkkehaven 37 st., 5000 Odense C.

Telefon: 44 224 223

Morten Dahlgren: 40 27 14 00

Chris Vestergaard: 24 40 44 91

mail@isoleringodense.dk 

Samarbejdspartner

CVR-nummer: 40971041