Vi kan hjælpe DIG, ring og hør!

Telefon (+45) 44 224 223​

10 gode råd om efterisolering

Går du med overvejelser om efterisolering af din bolig, så er her 10 gode og konkrete råd inden du efterisolerer.

1. Læs husets energirapport/energimærke grundigt igennem.

Det giver et godt billede af, hvor du med fordel kan sætte ind. Men lad dig ikke afskræmme af de anslåede udgifter, da de oftest er skudt noget ved siden af.

2. Du bør efterisolere, hvis du bruger mere end 108 kilowatttimer om året pr. boligkvadratmeter.

Det svarer til 15 liter olie eller 13,5 kubikmeter gas.

3. Isolér som udgangspunkt altid først og skift til en billigere varmekilde senere.

Er du nødt til at vælge, så start med at isolere.

4. Bed en aut. isolatør eller energivejleder beregne, hvilke energimæssige tiltag, der bedst kan svare sig at gennemføre først.

Det sikrer den bedste forrentning af de penge, du vælger at bruge på projekterne.

5. Fokuser først og fremmest på områder i huset, der ikke er isolerede.

De første 200 mm isolering giver en væsentlig større besparelse, end de ekstra 200 mm du lægger på allerede isolerede områder.

6. Læg min. 200 mm ekstra isolering på loftet, hvis der kun er 100-150 mm i forvejen.

At efterisolere loftet er et af de billigste tiltag med kortest tilbagebetalingstid.

7. Er dit hus ikke hulmursisoleret, så få det gjort.

Hulmursisolering betaler sig selv hjem på lidt over to år, hvis huset i øvrigt ikke har efterisolering af betydning.

8. Isolér dine varmerør.

Det vil betale sig hjem på et år, selv hvis du får professionel hjælp til opgaven.

9. Skift til lavenergiruder, hvis du vil øge komforten betydeligt.

Men husk, det kan sjældent svare sig i forhold til hvor meget du sparer på varmeudgiften.

10. Overvej ekstra udluftning.

Bed en fagmand vurdere, om det er nødvendigt at etablere ekstra udluftning i forbindelse med efterisolering for at undgå skimmel og fugt. Dette er typisk nødvendigt, når der efterisoleres med mineraluld.

Breinholm Gruppen ApS

Brylle Industrivej 4

DK 5690 Tommerup​

Telefon: 44 224 223

Chris Vestergaard: 24 40 44 91

CVR: 34219443

E-mail: mail@isoleringodense.dk

facebook_11     Følg os på Facebook

kort_17   Find os på kortet her